Spansk ekskursion

Alle skolens 3g-spanskelever var på ekskursion til Vejle tirsdag d. 26.marts. Dagen startede med en energi-booster, nemlig undervisning i salsa ved de cubanske danselærere hos Creherr Dansestudio. Vi fortsatte til et CPH:dox-arrangement, hvor vi så den gribende film The Silence of Others, der fortæller, hvordan ofre og efterkommere til ofre for Francos diktatur stadig kæmper for retfærdighed nu 40 år efter diktatorens død. Dagen sluttede hos Campus Vejle i deres nye og meget specielt indrettede E-sport-center i Vejles gamle spinderi.