“Den anden dag”

Under den overskrift havde alle 2g-er d. 24 januar en anderledes skoledag.
2c var på østers-tur til Nykøbing Mors, hvor Dansk Skaldyrcenter har til huse. Da alle var ankommet, blev vi iført passende udstyr og vadede ud i Limfjorden, hvor der var rigeligt med skaldyr at ”fange”. Bagefter afprøvede vi forskellige tilberedninger af fangsten.
Det var en hamrende kold dag – og østers har altså en underlig konsistens, men stemningen var rigtig god og alle oplevede – og smagte på – noget, som vi ikke havde prøvet før.
En sjov og udbytterig måde at lære noget nyt på.