Studievalg Østjylland

I løbet af jeres gymnasietid vil I, ud over skolens studievejledere, også møde en Studievalgvejleder fra Studievalg Østjylland. På Horsens Statsskole hedder Studievalgvejlederen Torben Tiedemann. Han vil i løbet af jeres studietid afholde oplæg og workshops omkring valg af videregående uddannelse, herunder bl.a uddannelsessystemet, uddannelsesguiden og optagelse. Han vil derudover have træffetid på skolen en gang om måneden, hvor I kan få personlig vejledning. Desuden vil I blive orienteret om forskellige arrangementer, eksempelvis studiepraktik, studie- og karrieredag samt U-days (åbent hus), som I kan deltage i.

http://www.studievalg.dk/book kan I få et overblik over samtlige aktiviteter samt kontaktoplysninger på Torben. Desuden skal I oprette jer som studievalgbruger, så I fremover modtager mails, når Torben planlægger aktiviteter på skolen eller har vigtige informationer omkring videregående uddannelse. Du skal gøre det på  http://www.studievalg.dk/mailservice

Du kan læse mere om Studievalg Østjylland og hvordan de kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse her: www.ug.dk/studievalg/studievalgoestjylland/

Uddannelsesguidens eVejledning:

eVejledning er en landsdækkende mulighed for at få anonym vejledning om uddannelse og job. Du kan få vejledning dag – aften og weekend på telefon, chat og mail. eVejledning tilbyder også digitale møder, som du nemt kan deltage i. Du kan også finde os på sociale medier, hvor du kan få relevante nyheder om uddannelser, uddannelsesvalg og jobmuligheder. På UddannelsesGuiden finder du forskellige værktøjer, du kan bruge i dit valg af uddannelse. Vi glæder os til at møde dig.
www.ug.dk/evejledning