Frivillig faglig

På Horsens Statsskole har vi mange tilbud til dig, der gerne vil dyrke særlige faglige interesser eller er nysgerrig på noget, som du ikke før har interesseret dig for. Læs her om vores faglige tilbud efter ordinær skoletid.

Opdigtet onsdag – litteraturcaféen

Litteraturcaféen er for de elever, som elsker at læse, fordybe sig i litteraturens verden eller som måske har en forfatter i maven. Her deler vi læseoplevelser og taler om litteratur.

Du kan forvente en eftermiddag med spørgsmål og svar, diskussioner og caféstemning.
Der er kage, kaffe og sodavand på bordet sammen med bøgerne, men der er ingen arbejdsark, ingen undervisning og ingen lektier.

Antikstudiegruppen

Antik-studiegruppen er for elever og lærere, der deler en særlig interesse for antikken.

Hvis du synes, at antikken er spændende som historisk periode, og måske har haft lyst til at lære lidt latin, er dette stedet for dig.

Kunne du tænke dig at prøve at læse simple indskrifter eller måske bare forstå David Beckham’s tatoveringer uden hjælp fra Google? Eller vil du bare gerne vide mere om skandaler, spændende historier og bindegale kejsere fra antikken? Så kom med i antik-studiegruppen! Du er med til at bestemme, hvad vi skal lave. Mulighederne for hvad vi dykker ned i er mange: Måske skal vi se historiske film om antikken? Måske skal vi lokke nogle spændende antik-nørder til skolen for at lære os en masse? Du er med til at bestemme, hvad vi skal lave. Der er ingen lektier, men masser af hyggeligt antiknørderi. Man behøver ikke at have latin på c-niveau eller lignende, man skal bare have interessen.

Vi ses forhåbentligt! Eller som Augustus ville havde sagt:

Da jeg var nitten samlede jeg selv en hær… og hvad har I så lavet i jeres efterårsferie?

Fællestimer og torsdagsforedrag

Ca. en gang om måneder er der fællestime på Horsens Statsskole. En fællestime går ud på, at vi laver et arrangement, som er fagligt relevant, og samtidig er interessant for dig som elev. Ofte inviterer vi en kendte person til at komme og sætte os ind i deres arbejde. Vi har bl.a. haft besøg af kendte musikere, forfattere, politikere og filminstruktører.

Den første torsdag i måneden er der torsdagsforedrag fra kl.15.10 – 15.30 i auditoriet. En af dine lærere fortæller om noget fagligt nørdet, noget de har særlig faglig interesse for – og som du måske også kan synes er interessant.