Visuelt gymnasium

Horsens Statsskole og Horsens Kunstmuseums billedskole tilbyder dig en mulighed for at kombinere din gymnasieuddannelse med Billedskolens akademi.

Det betyder, at du kan vælge mellem forskellige studieretninger på Horsens Statsskole og samtidig får plads i dit hverdagsskema til at gå på Visuelt Gymnasium seks timer om ugen.

Hermed kan du kombinere din interesse for kunst – og måske for at blive arkitekt, designer, fotograf, kunstner eller lignende – med en gymnasial uddannelse med høj faglighed. Horsens Statsskole tilbyder samtidigt et miljø med mange kunstneriske fag, musical og bigband.

Hvordan?

Du søger om optagelse som alle andre på Horsens Statsskole og anfører, at du gerne vil tilknyttes Billedskolen. Du skal samtidig søge om optagelse på Billedskolen.

Læs mere om samarbejdet på Facebook, eller på Billedskolen Horsens.

Hvor meget
?

Der er en egenbetaling på 1.084 kr. om måneden. Får dette beløb får du undervisning på Visuelt Gymnasium og adgang til atalier. Pengene er til Visuelt Gymnasium og har ikke noget med Horsens Statsskole at gøre.

Bliv elev på Horsens Statsskole

Overvejer du, om Horsens Statsskole skal være dit fremtidige gymnasium? Så læs mere om hvordan du bliver optaget her.