Er du et akademisk talent?

Horsens Statsskole er deltagerskole i talentprogrammet Akademiet for Talentfulde Unge.

Det er et tilbud til fagligt motiverede og akademisk talentfulde gymnasieelever.

Akademiet samler disse engagerede elever og tilbyder dem muligheden for at blive dygtigere i et højt tempo.

Formålet er møntet på at inspirere og udfordre eleverne fagligt samt at forberede dem på en akademisk karriere. Undervejs oplever talenterne en række forelæsninger og deltager aktivt i faglige workshops inden for både samfunds-, human- og naturvidenskabelige fagområder. Akademiet har et løbende samarbejde med både videregående uddannelser og private virksomheder, som har til formål hvert år at sammensætte et unikt talentprogram, der giver deltagerne mulighed for at møde nogle af landets fremmeste forskere og mest innovative virksomheder.

Akademiet for Talentfulde Unge – Region Midt gør en dyd ud af at etablere sig som et tilbud om socialt samvær og sparring med ligesindede. Hvert år tilbydes talenterne at deltage på en uges intensiv akademisk camp i sommerferien, hvor faglige udfordringer udbydes under hyggelige forhold.

Akademimedlemmerne er tilknyttet programmet i to år fra midten af 1.g. frem til første semester af deres 3. g. år.

Du kan læse mere om ATU her: http://midt.ungetalenter.dk/

Har du spørgsmål, så kontakt projektleder Lene Schou sc@hs-gym.dk

Sådan kommer du med

Vi holder informationsmøde på skolen for interesserede 1.g’ere i december måned (hold øje med skemaet i lectio).
Ansøgningsfrist for 1. g’ere i skoleåret 17/18 er 5. januar 2018.  Brug ansøgningsskemaet, som du kan finde på ATUs hjemmesiden (https://atumidt.dk/indstilling).

Ansøgningen sendes til Lene Schou sc@hs-gym.dk.
Læs mere om hvordan du kommer med på ATU her