Kundskab er magt

Horsens Statsskoles rødder fortaber sig i middelalderens domskoler og klosterskoler. De var udprægede elitære skoler, hvor den katolske kirke uddannede sine kommende præster og sjælesørgere.

Gennem disse havde kirken monopol på den offentlige mening, og da præsterne i det store og hele var de eneste, der kunne læse og skrive latin, sad de også på kommunikationen med andre lande og var de eneste, der havde en chance for at tilegne sig den tids viden inden for jura, lægekunst og naturvidenskab.

Kloster- og domskoler var også den eneste vej til ros og magt for unge mænd, der ikke tilhørte adelen. Dette system fortsatte stort set uændret efter reformationen.

Kongelige embedsmænd

Ved reformationen 1537 overtog kongen kirkens ejendomme, dvs. også domskolerne og de klosterskoler, der fandtes. Man agtede at oprette latinskoler i alle byer i Danmark og brugte domskolerne (katedralskolerne) og klosterskolerne, hvor de fandtes. Andre steder skulle der oprettes nye skoler. Under biskoppens og sognepræstens opsyn (og kontrol) skulle der uddannes trofaste embedsmænd, der kunne sikre statsmagtens kontrol med befolkningen gennem religionen og nyhedsformidlingen fra prædikestolene.

Allerede i 1532, altså før reformationens sejr i Danmark, blev tiggermunkene udjaget af deres kloster i Horsens. Kongen forærede klosteret til borgerne i Horsens, der fik Klosterkirken som sognekirke. Men der skulle også oprettes latinskole i klosteret. Vi ved ikke, om der havde været en beskeden klosterskole i forvejen. Vi ved heller ikke, hvornår planen blev realiseret.

Men 1587 eksisterede Horsens Latinske Skole i hvert fald i en bindingsværksbygning på hjørnet af Borgergade og (den senere) Havne Allé.

Dansksprogede skoler

I Kirkeordinansen 1537 nævnes, at: “skriveskoler, som man dem kalder, for piger og drenge, de, der ikke duer til at læse latin, må øvrigheden forsørge”. Øvrigheden var byernes magistrater, og hermed havde kongen markeret, at almindelig skolegang aldeles ikke interesserede staten. Den eneste bog, statsmagten var interesseret i at udbrede kendskabet til, var Bibelen, eller snarere Luthers Katekismus. Det klarede degnene rundt om i sognene.

Først under pietismen i 1730’erne begyndte staten at opmuntre til, at man lærte børn at læse, men kun for at de kunne fordybe sig i ovennævnte Katekismus, så de kunne blive konfirmerede.

I 1739 nedlagde man de fleste latinskoler på grund af manglende elevtal. Kun 18, heriblandt Horsens, fik lov at bestå. Resten blev overladt til magistraterne, så de kunne oprette danske skoler.