De første piger på Horsens Statsskole

I 1905 var der for første gang piger blandt årets studenter på Horsens Statsskole efter flere årtiers heftig debat. Allerede i 1881 blev landets rektorer spurgt om deres holdning til emnet, og rektor Iversen på Horsens Statsskole (dengang Horsens Lærde Skole) var ikke positivt stemt.

Hans mening synes nok i dag næsten morsom, og det siger selvfølgelig noget om, hvor meget der er sket i samfundet siden da. Læs hans udtalelse om piger på skolen her.

Kvindernes indtog på Horsens Statsskole

Af Gert Bergstein, Inspektor

I „Indbydelsesskrift til Aarsprøve og Afgangsprøverne i Horsens Lærde Skole i Juni og Juli 1882″ stod under „Skrivelser til og fra Ministeriet” følgende:

Ministeriel Skrivelse af 29de August 1881

„Med Hensyn til, at der gjennem en af de lærde Skolers Rektorer er fremsendt til Ministeriets Afgjørelse et Andragende, hvori der anholdes om, at en 16 aarig Kvinde, der som Privatist har bestaaet Afslutningsfagene ved 4de Klasses Hovedexamen i sproglighistorisk Retning, maa optages som Discipel i den paagjældende lærde Skoles 5te Klasse for at gjennemgaa denne og 6te Klasse og derefter tage Afgangsexamen for Studerende, skulde man, forinden der tages Bestemmelse l Sagen, tjenstligst udbede sig Hr. Rektorens, Yttringer om kvindelige Disciples Optagelse i den lærde Skole i Almindelighed behageligst meddelte, efter at Spørgsmaalet forinden har været forelagt til Drøftelse paa en Lærerforsamling.”

Herpaa svaredes under 2den September saaledes:

“Spørgsmaalet om kvindelige Elevers Optagelse i de lærde Skoler er ikke blot et pædagogisk Spørgsmaal, men bliver i sine Konsekventser ogsaa et socialt Spørgsmaal. Hvis nemlig et større Antal Kvinder efterhaanden optages i de lærde Skoler, kan det forudses, at de, efterat have taget Afgangsexamen, ogsaa ville gjøre Fordring paa de Rettigheder, som denne Examen hjemler, og kræve ligeberettiget Adgang til de Stillinger i Samfundet, der nu ere forbeholdte Mænd med videnskabelig Dannelse.

Naar nu Staten aabner sine Undervisningsanstalter for Kvinder, vil den faa Udseende af ligesom at paatrykke disse Bestræbelser for at hævde Kvindens Ligeberettigelse med Hensyn til Adgangen til videnskabelig Uddannelse et Præg af Berettigelse, hvilket dog vel maa betragtes som mindre forsigtigt, da hele dette gjennemgribende sociale Spørgsmaal langtfra er modent til Afgjørelse.

Paa Grund af disse Konsekventser, som ovennævnte Tilladelse kan drage efter sig, skulde jeg altsaa tillade mig at fraraade, at en saadan Tilladelse gives, tilmed da jeg i det Hele taget er en bestemt Modstander af alle den nyere Tids Bestræbelser for at stille Kvinder lige med Mænd, idet jeg mener, at disse Bestræbelser udgaa fra en grundig Misforstaaelse og Miskjendelse af de naturlige Forhold.

Hertil maa jeg dog, da det høje Ministerium udtrykkeligt har forlangt, at Sagen skulde forelægges til Drøftelse i en Lærerforsamling, føje den Bemærkning, at min Mening herom ikke deles af alle Lærere her ved Skolen.

Hvad vi derimod alle ere enige om, er, at Sagen, betragtet som et rent pædagogisk Spørgsmaal, paa det Bestemteste bør fraraades.

At undervise Drenge og Piger sammen, thi derom er det jo, at Spørgsmaalet egentlig drejer sig, kjende vi her i Landet ikke noget til undtagen i enkelte Almueskoler og i de laveste Pogeskoler. I Amerika derimod er det meget almindeligt og skal give gode Resultater; men man maa være varsom med at overføre amerikanske Forhold paa os og forsigtig med at fæste Lid til alt, hvad der fortælles om amerikanske Skoleforhold. Men selv i de Skoler, hvor vi undervise Drenge og Piger sammen, skjøndt disse kun ere Børn, da de jo forlade Almueskolen i en Alder af 13-14 Aar ved og før Konfirmationen, er Fællesskabet, idetmindste saavidt min Erfaring rækker, ikke uden Ulemper. Og ganske anderledes vil Forholdet stille sig i de lærde Skoler, hvor Eleverne jo maa forblive til den voxne Alder eller i det mindste til Overgangen til den voxne Alder.

Selv om Tonen i de øverste Klasser er nok saa mønsterværdig, vil der dog være utallige Hensyn at tage til de unge Pigers Kvindelighed, hvilket ikke let vil kunne forenes med det kammeratlige Forhold, der ved Samlivet maa udvikle sig mellem de mandlige og de kvindelige Elever; og i mange mere ydre Forhold vil det dog være absolut nødvendigt at gjøre en bestemt Adskillelse mellem Kjønnene, hvorpaa vore lærde Skoler, idetmindste for Øjeblikket, ikke ere belavede.

Endelig er der saa stor Forskjel mellem Drenge og Piger i intellektuel og fysisk Udvikling og Modenhed, at det vil blive saare vanskeligt at undervise Drenge og Piger sammen, ligesom det også, hvad det opdragende Moment i Undervisningen angar, vil være umuligt at lade de forskjellige Individualiteter komme til deres Ret.

Sagen stiller sig i det Hele for mig som et Experiment og et revolutionært Skridt, som den lærde Skole paa ingen Maade bør gaa i Spidsen for, og jeg skal derfor paa det Bestemteste fraraade, at der gives Tilladelse til at optage kvindelige Elever i den lærde Skole.”

I årsskriftet fra 1910 er der en oversigt over studenterne fra 1882-1909, og her er det lykkedes at finde de første kvindelige studenter. Vi skal tilbage til 1905, hvor vi finder både en sproglig og en matematisk student.

 

Artiklen er konverteret fra Horsens Statsskoles Årsskrift 1998.