Horsens lærde skole under den tidlige industrialisering 1857-1903

Tidens krav

I 1829 blev Polyteknisk Læreanstalt oprettet i København, et tegn på at naturvidenskaberne var på vej frem mod ligestilling med universitetsuddannelserne. Det var indlysende, at latinskolerne mindre og mindre blev i stand til at forberede eleverne til de naturvidenskabelige studier ved universitetet for ikke at tale om ingeniøruddannelsen ved Polyteknisk Læreanstalt.

Efter 1850 pressede man på fra statens side for at få ændret de lærde skoler, så de stadigvæk kunne uddanne en elite, der var tidssvarende i et industrisamfund.

Realeksamen for ikke-studerende

I 1862 forbarmede man sig over de ikke-studerende elever med et forløb fra 1. til 5. klasse, der indførte fysik og styrkede engelsk, historie, geografi, geometri, tegning og naturhistorie i de timer, hvor kammeraterne havde latin og græsk. De første med realeksamen dimitterede fra Horsens Lærde Skole i 1864. Det var en uddannelse, der tog sigte på handel og industri.

Linjedelingen 1871

I 1871 kom så den ventede reform. Man afskaffede 1. og 2. klasse og indførte en ekstra klasse i den anden ende, så man fik en 4-årig mellemskole og et 2-årigt gymnasium. Allerede i mellemskolen blev klasserne linjedelt i en sprogligt-historisk linje og en reallinje.

Den sproglige linje fik mange latintimer fra første færd. Den forberedte til gymnasiet. I de to gymnasieår kunne man så vælge mellem en sproglig linje med hovedvægt på latin og græsk og en matematisk-naturvidenskabelig linje, hvor man fik mange matematiktimer og også ganske mange fysiktimer. For at matematikerne ikke skulle blive de rene barbarer uden græsk, indførte man 2 timer oldtidskundskab om ugen!

Allerede i 3. mellem måtte eleverne vælge, om de ville være matematikere eller sproglige. De vordende sproglige begyndte her på græsk, mens de andre fik ekstra matematik og fysik. Mellemskolens reallinje lignede det gamle forløb fra 1862. Med denne reform kunne man forberede eleverne ordentligt, også til de naturvidenskabelige uddannelser og til ingeniørstudiet.

I Horsens opstod der behov for en skole, der kunne erstatte de to skoleår, man havde kappet, og forberede eleverne til den nye 1. klasse. En kreds af forældre og latinskolelærere oprettede Horsens Lærde Skoles Forberedelsesskole, der i 1927 blev til Hulvejens Skole.

Reformen 1903

De moderne sprog var dog stadigvæk efter manges mening stedmoderligt behandlet. I gymnasiet var tysk, engelsk og fransk fællesfag for matematikere og sproglige med hhv. 2, 2 og 4 ugentlige timer i 6. klasse, som var den ældste klasse i Horsens.

I 1903 gennemførtes så den sidste store reform ved oprettelse af den nysproglige linje, der styrkede engelsk og tysk voldsomt på bekostning af græsk, som forsvandt, og latin, som blev kraftigt nedskåret.

Den hidtidige sproglige linje fortsatte under navnet: Den gammelsproglige Linie. Den forsvandt snart fra mange gymnasier, også fra Horsens, som nu skiftede navn til Horsens Statsskole.

Elevklientel og uddannelsesmål omkring 1900

En opgørelse for årene 1859-75 viser, at Horsens Lærde Skole var en skole for sønner af præster, embedsmænd og velhavende borgere.

Sammenligner man uddannelsesmålene med den tidligere undersøgelse fra 1780-1802, ses et fald i antallet af præster og lærere og en kraftig stigning af uddannede jurister og læger. Et stigende antal har virket uden for det offentliges tjeneste. Den ny elite var hen imod århundredeskiftet blevet en varieret gruppe af akademikere, og efterhånden som den matematiske linje producerede studenter, kom ingeniørerne også til.

Pigerne bliver elever på Statsskolen

I 1875 blev de første kvinder optaget på universitetet som studerende. Det lå i tiden, at også kvinderne burde kunne uddanne sig på lige fod med mændene. Mange mænd mente, at da kvindernes egentlige bestemmelse her i livet var at blive gift og passe mand og børn, ville en akademisk uddannelse være spild af tid.

Allerede i 1881 blev det drøftet på Horsens Lærde Skole, om der burde optages piger i landets lærde skoler. Ministeriet havde bedt landets rektorer udtale sig i anledning af en konkret forespørgsel, og holdningen var negativ, også i Horsens, hvor rektor Iversen ikke lagde skjul på sin afsky over for al den moderne snak om ligeberettigelse. Han frygtede, at hvis det greb om sig, ville kvinderne:

“kræve ligeberettiget adkomst til de stillinger i samfundet, der er forbeholdt mænd af videnskabelig dannelse.”

Det mente Iversen ikke, staten burde give det blå stempel. Han mente heller ikke, at det var godt for pigernes kvindelighed at blive placeret mellem mandlige kammerater, og endelig huede det ham ikke, at man ville være nødt til at gøre forskel, hvad angik „det opdragende moment i undervisningen”(!).

rektorsv

Se hele korrespondancen mellem ministeriet og rektor i artiklen Kvindernes indtog.

I 1903 hjalp ingen kære mor. Den nye lov om den højere almenskole foreskrev, at piger skulle kunne optages i gymnasierne.

Holdningen i Horsens var nu langt mere positiv. Dog mente rektor Lund, at man her i Horsens burde forhandle med de private pigeskoler, der fandtes, fordi man jo ville gå dem slemt i næringen! Det problem blev løst ved, at rektor øjensynlig besnærede lederen af den ene pigeskole til at nedlægge sin skole og lade sig ansætte på Statsskolen!

Fra 1904 gik der altså piger på skolen, efter at man havde foretaget den nødvendige indretning af et omklædningsrum. Det var næppe uden betydning, at man havde fået en nysproglig linje, som straks blev populær hos pigerne.