Horsens lærde skole 1805-1857

Oplysningstidens reformer

Fra midten af det 18. århundrede ændredes opfattelsen af stat og samfund radikalt. Der kom en ny opfattelse af enevældestaten. Kongen skulle være den kloge og kærlige landsfader, der regerede over en befolkning, som var flittig, oplyst, moralsk og derfor lyksalig. Og magthaverne satte handling bag ordene: Folkeskoleloven 1814 var udtryk for den tanke, at det var både rimeligt og nyttigt at give den almindelige dansker så mange kundskaber som muligt.

Latinskolerne, som jo uddannede den normsættende elite, måtte selvfølgelig ændres i overensstemmelse hermed. 1805-09 kom nye bestemmelser om organisation af og undervisning i latinskolerne.

Latinskolereformen

Fra nu af blev latinskolerne frigjort fra kirken. Sognepræsten mistede tilsynet med administration og undervisning. Rektors, hørernes og elevernes tjeneste i kirken ophørte, hvilket selvfølgelig også betød, at de forskellige indtægter fra kirken ophørte.

Staten ønskede fra nu af, at tysk, fransk, aritmetik og elementær geometri skulle på skemaet ved siden af latin, græsk, dansk, historie, geografi og religion. Man ønskede også, hvor det var praktisk muligt, at der skulle undervises i naturhistorie, engelsk, tegning, sang og gymnastik. Dette var i virkeligheden noget af en revolution.

Høreruddannelsen måtte selvfølgelig ændres totalt. Man havde nu behov for faglærere i mange og meget forskellige fag. (Man måtte dog indforskrive militærpersoner til gymnastikken). Det gamle lektiesystem blev afløst af et klassesystem med fire toårige klasser, hvor hver lærer underviste i sine bestemte fag på alle klassetrin. Lærerne kom på fast (og betydeligt højere) løn, samtidig med at de mistede deres fribolig på skolen. De dygtigste og mest erfarne fik titel af overlærer, de andre kaldtes adjunkter.

Også elevernes tilværelse ændredes på godt og ondt. Undervisningen blev sikkert bedre og mere afvekslende, og de slap for de kirkelige pligter. Men samtidig mistede de deres indtægter fra kirken og var henvist til at leve af stipendier, legater og gratis middagsmad fra gavmilde borgere, hvis deres forældre ikke kunne forsørge dem.

Oven i købet blev der nu indført skolepenge: Når man blev indmeldt i Horsens Lærde Skole, som navnet nu blev, måtte man betale 5 Rdl og siden 23 Rdl om året (fra 1816 35 Rdl). Hermed skiftede skolen karakter. Det ser ud, som om Horsens lærde Skole blev en skole for overklasse og middelstand.

Rektor Oluf Worm (1788-1829)

Rektor Worm er et eksempel på, at rektorembedet var blevet socialt velanskrevet allerede før reformerne. Worm var kandidat til filologiske og teologiske professorater i København, da han valgte embedet i Horsens. I 1800 blev han titulær professor, og 1809 blev han, som den første rektor i Danmark, ridder af Dannebrog.

I Horsens var han toneangivende i klubben, hvor byens spidser mødtes om punchebollen. Det var ham, der oplæste og kommenterede aviserne, når de kom med postvognen fra København. Han kunne også fortælle nyt fra Hovedstaden, fordi han korresponderede livligt med velinformerede venner ved universitetet.

 

worm
Oluf Worm (1757-1830) fra Lars Bjørneboe: “Portrætter på Horsens Statsskole”

 

Worm havde mange af Taubers gode egenskaber: Han var en lærd mand og en underviser af format. Men han modtog de nye reformer med dyb skepsis. Han skrev i en betænkning til hertugen af Augustenborg, at planerne var uigennemførlige, dels fordi man ikke havde lærere, der kunne undervise i de nye fag, dels fordi eleverne ikke kunne fordøje så mange fag.

De ville blive forvirrede af at lære for lidt om for mange ting, eller også ville de blive indbildske og tro, at deres overfladiske viden var bedre end „virkelig og grundig lærdom”, som man efter Worms mening først og fremmest fik ved at studere latin og græsk, de fag som jo nødvendigvis måtte afgive timer.

Det, at Worm rejste en debat om undervisningens mål og midler, var nyt og meget karakteristisk for oplysningstiden. F.eks. spurgte Worm, om det var særligt realistisk at forvente, at børn kunne kapere en masse abstrakte sammenhænge på niveauer, der efter Worms mening hørte hjemme på universiteterne. Worm gik ind for konkret viden formidlet gennem samtale. Man skulle ikke nøjes med at overhøre eleverne, men han frygtede, hvis eleverne ikke dagligt blev stillet til regnskab for det, de havde lært:

„det, som er forklaret, for pensa, som er foresat, for det, de have at lære udenad, da kan man være vis på, …. at de allerfleste ….. forsømmer den daglige flid, og ved årets udgang vide intet”.

De klassiske fag under pres

Fra 1809 til 1903 kæmpede de klassiske fag mod angrebene fra de nye fag. I Worms rektortid, frem til 1829, lykkedes det ham at hindre indførelsen af de fleste af dem. Matematikken måtte han modstræbende acceptere på sin skole lige som tysk og fransk. Gymnastik blev først indført 1830 (om aftenen efter skoletid!). Sang, naturhistorie, naturlære, tegning og engelsk kom først på skemaet i hhv. 1834, 1838, 1846, 1850 og 1856.

På mange andre områder kunne Worm ånde lettet op: Overhøring blev bestemt ikke afskaffet, og der kom hyppige karakterbøger. Der kom for øvrigt også en fastere struktur over skoleåret med faste ferier omkring jul, påske og pinse, samt en 14 dages sommerferie.

I skolereformen var der åbnet muligheder for, at ikke-studerende elever kunne optages. De skulle følge alle timer undtagen latin, græsk og hebræisk. Det var sikkert formålet at udnytte lærerkræfterne til at uddanne unge til en karriere både i og uden for offentligt regi, men uden for universiteterne. Det oplevedes dog som et problem med disse specielle elever med de store huller i skemaet.

Men det største problem blev fagtrængselen. Det prøvede man at løse med en reform i 1846. Man indførte nu 5 etårige klasser for alle elever og en toårig 6.klasse for de studerende elever. Man ventede med latin til 2. klasse, græsk til 4. klasse og hebræisk til 5. klasse.

De klassiske fag var stærkt dominerende fra 4. klasse. Omvendt stod tysk og fransk stærkt i 1. og 2. klasse, for næsten at forsvinde i 4.-6. klasse. Matematik og fysik var lavstatusfag endnu i reformen 1846. Især fysik, som først fik tildelt 2 ugentlige skematimer i 6. klasse. I Horsens ser vi, at matematik og fysik ofte blev henlagt til eftermiddagstimerne sammen med andre mindre vigtige fag som historie, religion og tysk!

Den nye skole i Havne Allé

I 1840’erne truedes Horsens Lærde Skole med nedlæggelse som led i en større strukturændring. Ved en stor indsats fra byen og Århus Stiftsamt lykkedes det at få det hele udskudt, og efter treårskrigen besluttede man at bevare Horsens Lærde Skole.

 

hs_1875

Horsens Lærde Skole. Set fra Bakken ved Hulvejen. Efter Maleri 1875 af Frkn. E. og L. Thornam.

 

Men den gamle bygning i Borgergade var blevet for trang, og i 1857 opførte man en splinterny bygning på hjørnet af Havne Allé og Amaliegade, hvor nu Byggeteknisk Højskole har til huse. Det var en tofløjet bygning i to etager, der rummede ni klasselokaler, en tegne- og syngesal, en gymnastiksal, rektor- og pedelbolig. Der var også plads til lærerværelse, bibliotek, en fysisk og en naturhistorisk samling. Inden for disse rammer kunne skolen udvikle sig indtil 1940, hvor man flyttede ind i de nuværende bygninger (senere udvidet i 1968-72).