Velkommen til Åbent Hus

Til Åbent Hus aften mandag 22. januar vil du møde elever og lærere, som sammen vil gøre deres bedste for at fortælle om hverdagen som elev på Horsens Statsskole, og hvorfor vores skole er det rette valg for dig, hvad enten du er til STX eller HF.

Vi begynder kl. 19.00 i aulaen. Rektor Flemming Steen Jensen byder velkommen. Derefter vil nogle af vores elever fortælle om dagligdagen på Horsens Statsskole. Vi holder ikke længe på jer i aulaen – istedet vil vi gerne vise jer eksempler på undervisning og give jer mulighed for at spørge løs om valg af studieretning, forskelle på STX og HF og alle de andre spørgsmål, som trænger sig på, når man skal træffe sit valg af ungdomsuddannelse.

Vi glæder os til at se jer og jeres forældre til en hyggelig og informativ aften.