SR11: Musik A, Engelsk A

Kan du lide at spille musik og synge? Vil du gerne fordybe dig i
engelsk sprog og kultur? Vil du gerne vide mere om Mozart, rock,
jazz, musikteori og et symfoniorkester? Så er denne studieretning
noget for dig. Denne studieretning henvender sig til dig, der er
vild med musik og har lyst til at arbejde sammen med elever, der
ligesom dig interesserer sig for musik og engelsk. Du har begge fag
i 3 år.

Hvorfor vælge SR10?

Musik arbejder både teoretisk og praktisk med musikken. Du kommer
til at spille sammen med dine klassekammerater, du kommer
til at synge i kor med dem, en gang imellem også for et publikum
på skolen, og du vil få en dybere musikforståelse gennem arbejdet
med musikanalyse og musikhistorie. I musikanalyse lærer du,
hvordan f.eks. et nummer af Coldplay eller en symfoni af Mozart er
opbygget, og hvad de enkelte elementer i musikken egentlig består
af. I musikhistorie lærer du bl.a., hvordan det var at være musiker
for 200 år siden, eller hvor vigtig en rolle musikken spillede i ungdomsoprøret
i slutningen af 1960´erne.
Engelsk fokuserer på, at du opnår et korrekt og flydende sprog og
indsigt i, hvordan sproget kan bruges på forskellige måder. Du vil
få viden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i
Storbritannien, USA og andre engelsksprogede lande. Du kommer
til at arbejde med mange forskellige teksttyper, såvel skrevne som
elektroniske. Du kommer til at arbejde med analyse af tekstmateriale,
og du lærer at sætte enkelttekster ind i en kulturel, sproglig,
genremæssig og historisk sammenhæng.
I studieretningen er der gode muligheder for samarbejde mellem
fagene, og mulige temaer kan være:
• Afroamerikansk kultur
• Rockmusik/rocklyrik
• Perioder inden for kunst, litteratur og musik såsom
romantikken og postmodernismen

Mød en elev

STX – kunstnerisk studieretning

Fag1. G2. G3. G
Studieretningsfag
Musik AXXX
Engelsk AXXX
Obligatoriske fag
Dansk AXXX
Historie AXXX
Matematik BXX
2. FremmedsprogXX*
Biologi CX
Idræt CXXX
Fysik CX
Naturgeografi CX
Oldtidskundskab CX
Religion CX
Samfundsfag CX
Valgfag
1. Biologi B, fysik B eller naturgeografi B
2. Et C-valg
3. Et frit valg
* Vælger du begyndersprog, udgår valgfag 3. 
Bemærk at hvis du vælger begyndersprog, får du 5 fag på A-niveau.
Sportscollege - Musiklinje - Billedskole
Ja

Studievejledning

Du kan altid henvende dig til vores studievejledere, hvis du har brug for råd og vejledning vedrørende dit valg af uddannelse. Tryk her

Kontakt

Tlf: 7562 90 33

E-mail: studievejledning@hs-gym.dk

Åbningstider

Alle skoledage fra kl. 07.45 – 12.00 og 12.30 – 14.00

Bliv elev på Horsens Statsskole

Overvejer du, om Horsens Statsskole skal være dit fremtidige gymnasium? Så læs mere om hvordan du bliver optaget her.